Kongeloven er den eneste europæiske forfatning for enevælden, der kendes. Kongeloven bevarede sin fulde gyldighed fra 1665 indtil vedtagelsen af Danmarks Riges Grundlov af 1849.

Thomæsons håndskrift gengives, fordi det i 1720 blev ét af de sidste håndskrifter, der ved siden af bogtryk, formidlede en tekst, som retter sig mod offentligheden. Man udgav skrevne bøger siden oldtiden, og Thomæson satte med dette håndskrift en slags punktum på en middelalderlig kommunikationsform.

Barokkens djærve frodighed præger Thomæsons kalligrafiske mesterstykke. Det rummer på én gang rets-, stil- og danmarkshistorie. Håndskriftet er stadig læseligt.

Frederik III udstedte Kongeloven. Hans sekretær Peder Schumacher, senere adlet som Griffenfeld, affattede og skrev på egen hånd lovens tekst; hans pompøse manuskripter var næsten Enevældens relikvier. Denne bog viser linien fra Griffenfelds manuskripter frem til Thomæsons kalligrafiske arbejde.


Ditlev Tamm, retshistoriker, professor, dr.jur. et phil., fortæller om Kongelovens fundament, indførelsen af Enevælden, og om dens absolutistiske forbilleder politisk og filosofisk.

Jesper Düring Jørgensen, forhenværende forskningsbibliotekar, sammenfatter tilblivelsen af håndskrifterne omkring Kongeloven, fra 1660, via den offentliggjorte lovtekst på kobbertryk, til Thomæson, 1720.


Bogens udgivelse er støttet af Hans Majestæt Kong Frederik den IX og Dronning Ingrids Fond, Hendes Majestæt Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Ernst Andersen og Tove Dobel Andersens Fond, Augustinus Fonden samt Margot og Thorvald Dreyers Fond.


Indholdsoversigt
Forord

Ditlev Tamm
"Den beste begyndelse till alting er at begynde med Gud" - en introduktion til Kongeloven

Kongeloven i faksimile
Kongeloven på tryk

Jesper Düring Jørgensen
Thomæsons afskrifter af Kongeloven

Jesper Düring Jørgensen
Magt og arv
Kongeloven af 1709, editionshistorisk

Epilog