Jeg ventede i længsel på at kunne komme hjem. Jeg havde mange angstanfald, som jeg skjulte for ham og prøvede at være stærk og ikke vise, hvordan jeg havde det. Endelig kom dagen, hvor jeg skulle hjem, og det var nok det bedste ved en af de værste dage i mit liv. Han kyssede mig farvel på togperronen, og jeg gik ombord på toget. Det var en lang tur hjem, og jeg tænkte meget over det, der skete, og begyndte at græde indvendig, men jeg kunne ikke sætte ord på hvorfor. Jeg er dog glad for, at det var mig, der først tog derop, for jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis det havde været min søster