Hvorfor pavirker negative oplevelser - stort set uden undtagelser - os stAerkere end positive, nar alle foretrAekker de positive? Hvorfor oplever mange at miste indflydelse, nar de udsAettes for ledelse, selvom ledelse, der disengagerer medarbejdere, er domt til at mislykkes? Hvorfor irriteres vi sa ofte over andres svagheder, nar intelligent organisering forudsAetter, at svaghed gores irrelevant? Hvorfor oplever mange danskere en blagra og halvtrist hverdag, nar vi objektivt set lever historisk privilegeret - og fra storstedelen af verdens befolknings perspektiv under intet mindre end paradisiske omstAendigheder? Hvorfor accepterer vi at blive forstyrret dognet rundt, nar stort set alle livets bedste oplevelser er fordybelse? Hvorfor disciplinerer vi os ofte uden at fa en ordentlig begrundelse, nar meningslos selvdisciplin utvetydigt nedbryder vor selvfolelse og karakter? Hvorfor er mange bange for at tage chancer, nar det er svAert overhovedet at mAerke noget, hvis ikke man improviserer? Hvorfor skal man som regel stadig fejle noget, for man kan fa hjAelp til en samtale med en psykolog, nar alle er enige om, at det er bade billigere og bedre at forebygge end at behandle?Der findes i dag rigtig gode, og ikke sjAeldent provokerende, svar pa disse sporgsmal - og mange af dem kommer fra den revolutionerende nye gren af psykologien, der kaldes positiv psykologi, og som fokuserer pa, hvad der dybest set gor livet vAerd at leve. Og som indirekte viser, hvordan vi med stor dygtighed odelAegger en masse for os selv. Der er tale om avanceret videnskab med et meget stort potentiale for menneskelig udvikling, som nAermest tvinger os til at revurdere og Aendre meget af det, vi udsAetter hinanden for, hvis vi tager den alvorligt. Hvad denne TAenkepause bor kunne give rig anledning til.