I det radikale gruppeværelse på Christiansborg hang der længe billeder af både Grundtvig og Brandes. Et lidt umage par, men hver for sig kom de til at præge en socialradikal bevægelse i Danmark, som også havde hentet inspiration fra den "solidarisme", der var udviklet i det franske radikale parti som en tredje vej mellem socialisme og kapitalisme.

De socialradikale ideer om et solidarisk samfund baseret på civile, politiske og sociale rettigheder og realiseret gennem et samarbejdende folkestyre blev udformet af Det Radikale Venstre og siden ført videre sammen med Socialdemokratiet. I efterkrigstiden blev ideerne udmøntet i en universel velfærdsstat, der bidrog til at binde befolkningen sammen, men hvor solidariteten også blev udfordret.

Første gang i forbindelse med kultursammenstødet i 1960'erne. Efterfølgende af problemer med velfærdsstatens styring og svigtende tillid. I de seneste årtier af nyliberalistiske og nationalkonservative strømninger, som både har sat spørgsmålstegn ved, hvad vi skal være solidariske om og hvem, vi kan være solidariske med.

Lars Torpe tegner et billede af den socialradikale ideudvikling i det 20. århundrede med særlig vægt på, hvordan forestillingen om et solidarisk samfund opstod, blev udviklet og udmøntet. I forlængelse heraf diskuterer han de udfordringer, de socialradikale ideer om et solidarisk velfærdssamfund har mødt de seneste årtier.