Strukturalisme tager afsæt i den strukturelle sprogvidenskab, som udspringer af Ferdinand de Saussures tænkning. Saussure skelner afgørende imellem de enkelte sproglige ytringer, den konkrete sprogbrug, og et bagvedliggende sprogsystem. Ifølge Saussure fastlægges betydning ikke af de enkelte udtryks henvisning til en ydre virkelighed, men til deres indbyrdes forskelle i sprogsystemet. Bogen følger Saussures arvtagere inden for lingvistikken, Troubetzkoy og Hjelmslev; antropologien, Lévi-Strauss; semiologien, Barthes, og for den strukturelle semantik og narratologi, Greimas og Bremond.