Th. W. Adorno skrev sin Wagner-analyse i 1937-38, mens han befandt sig i eksil, og nazismens fremmarch danner historisk baggrund for tekstens tilblivelse. Forsøget på en politisk demaskering af den store komponist må ses som et led i Frankfurterskolens bestræbelse på at bestemme det nazistiske voldsherredømme som del af en større historisk proces: Hvad der var gløder og flammer hos Wagner, er i bogens nu en brand over Europa