Min hustru og jeg cyklede turen Dragør - Amagerbrogade og retur en solrig søndag i maj 2018. En herlig tur på godt 24 km - 12 km hver vej. Det viste sig at være på høje tid for en nostalgisk jernbane nørd fordi de sidste sporrester beliggende ”Ved Amagerbanen” nu optages og skrottes, og i skrivende stund, oktober 2018 er de helt væk.
Gamle skinner eller ej - det er forsat en herlig cykeltur afvekslende mellem by, strand og flyverne der lander i Kastrup, gæssene i Dragør, og en god kop kaffe samme sted, i den gamle bydel.