Når det gælder borgere uden job, udsatte voksne og udsatte børn, unge og deres familier prioriterer kommuner og regioner ofte en tidlig og forebyggende indsats. De fagprofessionelle arbejder med fleksible og sammensatte indsatser, som tager afsæt i lokalsamfund, familie og netværk. Samtidig vurderer og ændrer de professionelle også oftere indsatserne, så det er almindeligt, at flere forskellige professioner samarbejder om en indsats til en borger. Denne udvikling nødvendiggør flere og nye former for møder på tværs. Det er på tværs af professioner, men også på tværs af kommuner og regioner, private og offentlige aktører og special- og almenområdet. Parallelt med dette er relationen mellem den fagprofessionelle og borgeren under forandring. Den fagprofessionelle er trådt ud af rollen som ekspert og virker i højere grad som facilitator i samarbejdsprocesser med borgeren som central aktør. Borgeren bliver mødt af forventninger om at indgå aktivt i samarbejdet og tage ansvar for eget liv. Det gode møde forudsætter derfor, at den fagprofessionelle kan varetage opgaven som mødefacilitator, inddrage borgeren, indgå i forskellige former for mødeprocesser og bidrage til et velargumenteret beslutningsgrundlag.