Hvordan bestemmes det, hvem der har krav på den arktiske undergrund når Danmark, Canada og Rusland, med sandsynlighed kan dokumentere rettigheder til den samme del af Arktis?

Hvis staterne ikke selv kan nå til enighed om en afgrænsning af deres krav, kan tvisten indbringes for et judicielt organ. Da Arktis er et hav, og da Danmark, Canada og Rusland er part i Havretskonventionen af 1982, skal tvisten afgøres efter denne konvention. Havretskonventionen bestemmer dog ikke en metode til afgrænsning af overlappende krav uden for 200 sømil.

Denne prisopgave belyser hvilken metode domstolene vil benytte til at foretage en afgrænsning af overlappende krav i Arktis uden for 200 sømil, samt hvilke forhold der kan påvirke en sådan afgrænsning.

Prisopgaven blev belønnet med Aarhus Universitets Guldmedalje.

Fokus på ArktisI de senere år har Arktis været genstand for stor opmærksomhed fra verdenssamfundet. Arktis er interessant, da det er et af de sidste områder i verden, som endnu ikke tilhører nogen stat, og potentielt rummer store olie- og gasforekomster. Områder som tidligere var isolerede og ugæstfri undergår klimaforandringer, hvor stigende temperaturer øger tilgængeligheden. Med sin seneste ansøgning til FN’s Havretskommission den 15. december 2014 har Danmark gjort krav på ca. 895.000 km2 af den arktiske undergrund, som strækker sig fra Grønlands nordlige kyst mod Nordpolen og frem til Ruslands 200-sømils grænse. Andre stater, herunder Canada og Rusland, arbejder også på at dokumentere deres rettigheder i Arktis.

Målgruppe

Prisopgaven henvender sig til folkeretsjurister og jurastuderende, og særligt de med interesse for Havret.

Om forfatterne

Andreas Arent Jespersen blev cand.jur. i 2014, og har siden været ansat som advokatfuldmægtig ved Kromann Reumert. Jeppe Vestergaard blev cand.jur. i 2015, og har siden været ansat som advokatfuldmægtig ved Gorrissen Federspiel.