Afdemokratisering, topstyring, nedskæringer, underfinansiering, markedsgørelse, fagligt uerfarne og irrelevante effektiviseringskrav, angreb på den kunstneriske frihed, både indsnævring og udvanding af forskningsaspektet, diverse faglig begrebsforvirring og desorganisation, misforstået EU-tilpasning, overdreven og dermed misforstået erhvervsrelatering, absurd vidtgående dokumentationskrav, lokallønmæssig forskelsbehandling af de ansatte osv. osv.; alle disse dårligdomme, som vidner om en generelt negativ udvikling inden for uddannelses-
og kulturpolitikken, herunder f.eks. på universiteterne, har inden for de sidste 10-20 år sat deres præg på musikkonservatoriernes uddannelser.

At give læseren et grundigt dokumenteret indtryk af dette samt også af enkelte traditionelt standende problemer og diskussioner inden for konservatorieuddannelsen har været hensigten med denne bog.

Bogens forfatter har været konservatorielærer i musikteoretiske fag gennem 40 år (de sidste 20 år som docent på Det kgl. danske Musikkonservatorium) og er også aktiv som komponist. Vel kan der være enkeltheder i fremstillingen, hvis fulde forståelse måske nok kræver nogen musikalsk viden af læseren, og vel går den nogle steder i detaljer angående specielt en konservatorielærers situation. Men primært søger den at vise, at den relevante kritik af konservatorieuddannelsens problemer afspejler en mere overordnet uddannelses- og kulturpolitisk kritik, som formentlig vil være vedkommende for alle, der har med videregående uddannelser og med kulturpolitik at gøre, og den rummer i flere henseender vidtgående forslag til, hvordan de herskende tilstande kunne forbedres.