Ved at knytte sig til et andet menneske vinder man noget og afgiver noget andet. Det moderne menneske er selektivt og vil opnå alle goderne både ved monogamiets sikre og solide verden, og polygamiets pirrende, men usikre livsform. Som små Pinocchioer, der ikke vil lade sig binde af nogen bånd, dyrker vi kvantitet frem for kvalitet, øjeblikkets forløsning snarere end det livslange forhold, egne fornøjelser frem for næstens. Forpligtelser, bindinger, troskab og tillid er afløst af særordninger, opsigelseskontrakter og klausuler.

Men prisen for friheden er stigende angst og ensomhed. Den polsk-britiske sociolog og samfundsrevser Zygmunt Baumans seneste bog handler om kærlighed, forelskelse, seksualitet og parforholdets vilkår i den flydende modernitet. Bogen analyserer både den nære, intime kærlighed og den fjerne, globale menneskekærlighed i form af solidaritet med fattige, flygtninge og verdens svage. De skrøbelige menneskelige bånd, følelsen af usikkerhed som skrøbeligheden fører med sig, og konflikten mellem på en gang at binde sig og bevare den moderne, flydende frihed er bogens centrale temaer.

Zygmunt Bauman (1925 -2017) var professor i sociologi, University of Leeds og kendt som en af de skarpeste analytikere af begreberne modernitet og postmodernitet i en global, samfundsmæssig sammenhæng.

Flydende kærlighed er oversat fra engelsk efter Liquid Love af Tom Havemann.