Bogen er en romantiseret krønike om spritsmuglerne til søs, og deres bagmænd og medhjælpere på land, der i Vendsyssel i perioden 1918 til 1960 smuglede vin og sprit til det tørstende folk i Danmark, Sverige, og ikke mindst Norge, hvor tørsten var stor.
I bogen nævnes, selvfølgelig også, den kendte spritsmugler Ernst Bremer med nye historier, fortalt af nordiske journalister, forfattere og myndighedspersoner.
Også under anden verdenskrig kom nogle af disse spritsmugleres erfaringer til hjælp for modstandsbevægelsen ved transport af jøder, nedskudte engelske flyvere og danske og norske sabotører. Spritsmuglingen var på grund af krigen aftaget noget, men blev nu suppleret med smugling af andre varer, som var afgiftsbelagt eller var en mangel i husholdningen i de enkelte lande.