Midt i disse begivenheder besluttede danskerne at reformere deres velfærdsstats design, så det passede til globaliseringen og til en ny demografi. Det er første gang, at forhold langt ude i fremtiden er afgørende for indretningen af velfærden i dag. 

Der er skabt en nyorientering i velfærdstænkningen: fra hjælp og støtte til hjælp til selvhjælp, og fra jobs og arbejdskraftsfremskaffelse med kraftige incitamenter i støttepolitikken og pensionerne til bliven på arbejdsmarkedet. Danmark blev gennem disse reformer det mest digitaliserede samfund i Vesten, men fik ikke løst sine stadigt voksende integrationsproblemer, ligesom uligheden voksede i det ellers så lige danske samfund.