Nogle af de voldsomste vulkanudbrud i historisk tid har fundet sted i Indonesien og i forhistorisk tid, ikke at forglemme det superudbrud, der for 74.000 år siden var ved at tage livet af vores egne forfædre, nemlig Tobas udbrud på øen Sumatra.    

Bogen lægger vægt på at fortælle om den lokale befolknings harmoni og samliv med vulkanerne i både positiv og negativ henseende. Vulkanernes udbrud gøder jorden med sin lava og aske, men samtidig så er vulkanerne en øjeblikkelig trussel imod indonesernes liv, specielt dem, der bor tættest på vulkanerne.    

I Indonesien er kulturen og religionerne ofte sammenhængende med vulkanernes voldsomme udbrudshistorie. Ikke at forglemme, så er udforskningen om vulkaners måde at komme i udbrud på blevet stærkt fornyet ved Krakataus udbrud i 1883.        

Med buldrende brag sprængtes det meste af øen i stumper og stykker. Enorme skyer af sten og aske steg 80 kilometer til vejrs i en søjle af røg og ild, samtidig med at vulkanens fundament brød sammen og sank ned i det delvis udtømte magmakammer. Det nedfaldne udbrudsmateriale af aske og klipper faldt ned på havets bølger, som tårnede sig op i over 35-40 meter høje tsunamibølger og satte kurs i alle retninger mod de omkringliggende kyster.    Fra den eksploderende vulkan skød glødende laviner bestående af gasser og småsten med en fart af flere hundrede kilometer i timen sig ud i alle retninger over det oprørte havs bølger og ind imod Javas og Sumatras kyster. Flygtende mennesker og dyr, der blev indfanget af disse ildtornadoer, forvandledes på sekunder til levende ildfakler, der vaklede om i sekunder, inden de faldt om og døde. De blev grillet levende til døde.   Uddrag af bogen