En forestilling om løb, savn og sorg.

En mand begynder at løbe en time efter, at der bliver slukket for hans kræftsyge seksårige datters respirator på Rigshospitalet. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen og det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter. 

Stykket er baseret på journalist Anders Legarth Schmidts egne oplevelser og erfaringer, der først blev bragt som en blog på Politiken og siden også er udgivet i bogform. Anders løber ikke fra sin afdøde datter, men med smerten ved tabet. Det er sorglitteratur og løbelitteratur i ét. Fra det udgangspunkt åbner Line Mørkebys stykke for spørgsmålet om, hvordan man overlever at miste et barn.

Urpremiere på Det Kongelige Teater, oktober 2017

Nomineret til "Året Reumert 2018", Dramatikerprisen

Nomineret til "Året Reumert 2018", Juryens Særpris