Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde er hovedskikkelser i den tyske ekspressionistiske bevægelse. De vendte sig bort fra det europæiske samfund og de etablerede normer i tidens borgerlige kultur og søgte i stedet inspiration i mennesker, livsformer og genstande fra andre dele af verden, især Afrika og Oceanien. I denne bog undersøges Noldes og Kirchners kunst på baggrund af deres historiske og ideologiske kontekst. Her afdækkes forbindelser mellem værkerne og den racetænkning og undertrykkelse, som også er en del af europæisk historie. Dermed afsløres en række mindre kendte og mere voldelige sider af ekspressionismen.