Det Konservative Folkeparti kan i ar fejre deres 100-ars jubilAeum som parti. Og umiddelbart lever konservatismen i bedste velgaende: Konservative debattorer ytrer sig ivrigt i medierne, og konservatismen markerer sig i den politiske offentlighed. Men virkeligheden er en anden. Partiet er splittet og star reelt midt i en tillidskrise, ligesom mange iagttagere mener, at det har mistet politisk fodfAeste. Det ser vi fx, nar Soren Pape onsker at give partiet en hojredrejning, selvom det reelt kun er fa ar siden, at den tidligere partiformand vendte sig mod midten.Denne interne splittelse er dog langtfra ny. Allerede i mellemkrigstiden oplevede partiet stAerke brydninger, tvivlede pa de liberale vAerdier og var uenige om, hvilken vej de skulle ga.Konservatisme i mellemkrigstiden er historien om mellemkrigstidens splittelse hos de konservative. Om en tid, hvor der var modstridende holdninger til, hvad konservatisme skulle vAere, og hvor kimen blev lagt til den moderne konservatisme, vi kender i dag.