Goethe kaldte lov og ret for kroniske og nedarvede sygdomme i samfundet. Det må kræve, at vi kender smittekilden. Romerretten, den kanoniske ret og oplysningstidens naturret var hævet over historien som evige og universelle systemer. Efter den franske revolution blev folkenes ret studeret, men nu som nationale og selvgroede fænomener. Retshistorie blev således det enkelte folks egen rets historie, og faget blev dyrket som sådan indtil slutningen af 2. Verdenskrig. Først da begyndte man at beskrive en europæisk lov- og retshistorie. Forskningen i retshistorie har siden været frodig, og denne bog forsøger at gøre status over udviklingen.