Bogens hensigt er at fremstille Pontoppidans hovedværk efter fortjeneste for første gang — naturligvis efter førsteudgaven — nemlig som et storværk i den europæiske litteratur, hvor det stiller sig i traditionen fra Platon, der som den første med sin Staten lancerede projektet ‘menneskets dannelse’. Dette projekt blev videreført af Goethe, dels med romanen om Wilhelm Meisters læreår og dels med dramaet om Faust, som begge hører til Pontoppidans forudsætninger; — men også af Nietzsche, hvis parole „Dionysos imod den Korsfæstede“ danner den aktuelle baggrund, hvorpå historien om Lykke-Per udspiller sig.