Begrebet om den sikre eller trygge base skyldes Mary S. Ainsworth, men har navnlig vundet indpas gennem John Bowlbys (1907-90) og den såkaldte tilknytningsteori – kendt herhjemme gennem En sikker base (1994) og At knytte og bryde nære bånd (1996). Selvom Bowlby kom fra den kleinianske psykoanalyse og objektrelationsteori, er der ikke noget spekulativt og sofistikeret ved hans tilknytningsteori: Den grunder sig på empiri, en almen biologisk realitet, der dokumenterer, hvordan det lille barn gradvist udvikler sig gennem tilknytning til en base (den primære omsorgsperson), der kan vise sig mere eller mindre sikker og give anledning til forskellige – trygge som utrygge – udviklingsmønstre og grundtræk. Det er med afsæt i dette enkle, men fundamentale forhold, at Jeremy Holmes i På sporet af den sikre base ganske praktisk og konstruktivt diskuterer forskellige psykoterapeutiske problemstillinger og handlemuligheder – belyst gennem en række cases og sammenligninger mellem psykoanalyse, kognitiv psykologi m.v. og tilknytningsteorien. Til afrunding en række anvisninger og ideer til tilknytningsbaseret korttidsterapi.

Bogen udgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 2003.