At uddanne sig til og arbejde i en profession, der har med andre mennesker at gøre, indeholder en kompleksitet, der fordrer  refleksion i samtaler med studerende, patienter, klienter og kollegaer, fordi hver situation er unik.
Refleksion er et begreb, hvis substans er svær at indfange. Refleksion er i litteraturen defineret lige fra almindelige tanker til forandringer i tidligere forståelser og frigørelse fra undertrykkende magtstrukturer. I uddannelse anvendes refleksion som indikator for, at der sker læring, og til at sikre en integration mellem teori og praksis. For sygeplejersker er det fx vigtigt at indarbejde egne erfaringer og teoretiske viden for at forstå plejesituationen og foretage kliniske beslutninger.
Med revisionen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og dermed med den nye bekendtgørelse er refleksion eksplicit fremhævet, og der kommer derfor større fokus på refleksionsbegrebet i uddannelsen og på de studerendes evne til at reflektere i såvel teori som i den kliniske undervisning. Det betyder, at de studerende skal have en grundlæggende viden om og forståelse af refleksionsbegrebet, samtidig med at færdighederne i forhold til refleksion skal indøves.