En forladt ubenyttet grusgrav blev via nogle fremsynede mennesker til først en lille pæreformet grusbane og snart efter til en international racerbane med asfalt belægning, der med sine hvælvede kurver blev en spændende udfordring for alle.

Starten i 1955 med en lille 650 meter lang (kort) væddeløbsbane gik over al forventning og efter premieren blev den asfalteret med international assistance, så de oplagte sving blev endnu mere spændende end sine flade kolleger fra trav og speedwaybanerne. Og to år senere blev den udvidet til 1400 meter og fik nu et internationalt tilsnit.

Roskilde Rings guldalder skyldtes for en stor del de internationale navne, der kom til udefra for at skabe spænding for publikum og give de hjemlige kørere en målestok for international kunnen. Disse racerkørere og de holdledere, der stillede op og kastede glans over stævnerne, hjalp til med at sætte Ringen på verdenskortet i klasserne standardbiler, formelbiler og racersport men især Formel 2 og til sidst sågar Formel 1. 

Op mod 40.000 tilskuere stod skulder ved skulder på skråningerne og fulgte de åndeløst spændende nærkampe nede på banen i en fantastisk atmosfære. Et moderne amfiteater med racerbiler gav storslået underholdning, som ikke var set magen i landet før.

Betydningen som dansk banesports vugge og storhedstid kan ikke overdrives. Dette var RACERBANEN! Den producerede flere talenter end der er plads til at nævne her, men efterkommerne i moderne motorsport som Jan Magnussen, Tom Kristensen og senest bysbarnet Kevin Magnussen er i dag kendt af alle her fem årtier efter åbningen af banen. 

Eventyret sluttede lidt brat i 1968 da påstanden om banens parabolfacon ikke gav den lovede lydløse racerbane, der blev proklameret inden indvielsen. Den udsendte lyd og så blev den lukket.

Denne bog beskriver samtlige klasser der satte hjul på Ringen, lige fra de to, tre og firhjulede maskiner. Små som store standardbiler, sportsvogne, racersport og formelbiler - selv gokarts omtales for at gøre billedet komplet.