I denne bog vises et hårrejsende billede af den senmoderne levevis i vores årtusinde. Vi er udsultede ikke på materielle goder men på tid. Det moderne arbejdsliv kræver at arbejdspladsen er en slags surrogathjem, mens hjemmelivet så tilsidesættes. Arlie Hochschild har med sine dybdeborende interviews af mennesker i et stort internationalt firma, beskrevet arbejdspresset og den manglende tid til familien, med baggrund i et firma med erklæret familievenlig personalepolitik. Denne politik rammer børnene og familielivet hårdt, fordi arbejdslivet fratager os den tid som burde være "kvalitetstid" i hjemmet.
Vi har ikke tid til at være familie. Vi har ikke tid til vore børn skriver Arlie Hochschild, på basis af sine mange interviews. Det fører til at børnene bliver emotionelt krævende, de vil ikke snydes for tid og kontakt. Ægtefæller bliver hinandens rationaliseringseksperter, og moderlighed er noget som man føler over for kolleger snarere end over for sine børn. Vore hjem er blevet invaderet af normer fra arbejdslivet og konflikten mellem arbejdsliv og hjemmeliv bliver mere og mere tilspidset.
Der er tale om en bidende sociologisk og psykologisk kritik af det senmoderne liv, skrevet med indføling og hjertelighed af Arlie Hochschild, der nu er blevet kåret til æresprofessor ved Oslo Universitet. Hun er forfatter til flere bøger om arbejdslivet, blandt andet bogen "The second shift".