Få retoriske begreber peger i så forskellige retninger som topikken, og få retoriske lærebygninger bliver i praksis udnyttet på så forskellig vis som topikken. Mens topik for eksempel i én sammenhæng fremstilles som en lære beregnet til at udfinde stof, fremstilles den i en anden sammenhæng som en argumentationslære. Og mens topikken visse steder fremstilles som en kreativ og dynamisk disciplin, der kan hjælpe retoren til at opdage nye vinkler og pointer i en sag, fremstilles den andre steder som en konserverende og statisk disciplin, der hjælper retoren til at genbruge andre retorers vinkler og pointer.
 
I Jonas Gabrielsens ekskursioner viser topikken sig at være et frugtbart afsæt for en indkredsning af en central retorisk dimension, den skabende dimension, og den heri indlejrede grundtanke, at enhver sag kan fremstilles på et utal af måder – en tanke, der har afgørende konsekvenser for det persuasive håndværk.