Bunkers kaldes de betonklodser, som siden slutningen på 2. Verdenskrig har ligget spredt langs hele den jyske vestkyst. De ligger der i dag - nogle i vandet, andre delvist eller helt begravet af sandet. Bunkerne er blevet en del af kystlandskabet - en slags kulturmiljøer, der er i konstant forandring både som konkrete genstande og som symboler på tanker og værdier. På den ene side udgør de et fysisk levn fra 2. Verdenskrig - ikke blot fra den tyske besættelse, men også fra den store krig ude i verden og de rædsler, der fulgte med den. På den anden side er de symboler på Det Tredje Riges fald og demokratiets sejr over fascismen, og som sådanne bliver de ofte betragtet som en form for kulturarv. Nogle mener også, at bunkerne har en æstetisk værdi. De er integreret i landskabet og rummer en egen skønhed i deres interaktion med naturen og de mennesker, der bevæger sig rundt i den.

Bogen beskæftiger sig med bunkers fra forskellige vinkler. Den kommer omkring den historiske baggrund for Atlantvoldens anlæggelse og det praktiske arbejde med at organisere byggeriet af bunkerne, men den beskæftiger sig ligeledes med bunkernes betydning for eftertiden. Endelig er bogen illustreret med en række smukke fotografier, som på enestående vis indfanger bunkernes æstetik på nye og til tider overraskende måder.