Da Charlie Chaplin var allermest populær, valgte han at lave en ren dramaspillefilm, hvor han ikke selv spillede hovedrollen. Plottet til En kvinde i Paris er måske ikke nyt: Efter en tragisk misforståelse tager en landsbypige (Edna Purviance) til Paris og bliver en rig playboys (Adolphe Menjou) elskerinde. Men selvom plottet er det velkendte melodrama, er filmen stadig enestående for sin knivskarpe og intelligente beskrivelse af karaktererne - de er ikke sorte eller hvide, men komplekse, raffinerede grålige nuancer. Især Menjou er en charmerende og helt igennem skøn karakter. Filmens direkte beskrivelse af, hvordan voksne udlever deres sexliv, er også imponerende. Anmelderne var vilde med filmen. Man får et glimt af Chaplin, i forklædning, i en enkelt scene, hvor han spiller en klodset togdrager.