Filosofiens m l er efter Epiktet det rent praktiske, at virke etisk h jnende, og den bliver derfor en str ben efter det gode; men denne str ben beror p erkendelsen, som Epiktet i h jere grad end andre senere stoikere og i tilslutning til de ldre, navnlig Khrysippos, lagde v gt p . Det g lder f rst om at afg re, hvad der st r i vor magt og hvad ikke, og at frig re sig for alt det, som vi ikke er herre over, alt, hvad der tilh rer den ydre verden, og at finde alt det, som er v rd at str be efter, i sit eget indre; sj len er jo udg et fra Gud, og det g lder om at f le hans virken i sig. Bliver vore handlinger bestemt heraf, da vil de komme til at g ud p det gode, at virke forbedrende p vore medmennesker, og dette h rer med til den etiske fuldkommenhed.