Hvis man vil vide hvad oplysningstidens tanker gik ud på, kan man med fordel begynde med Holbergs Epistel 401: ”Når vi ser en bonde snyde sig med fingrene og at kaste urenligheden på gulvet, kalder vi ham en tølpel; og når en bonde igen ser en købstadsmand at lægge sådan urenlighed i et linklæde og at forvare det i sin lomme, giver han måske ikke bedre titel.” Vaner og konventioner er én ting, sund fornuft noget ganske andet. 

Holberg kæmper ihærdigt for fornuften. Og hans evne til at sætte konkrete, og uforglemmelige, billeder på de lærde tanker ses overalt. Dramatikeren fornægter sig ikke. Det korte citat om næsepudsning er en lille scene som vi ser klart for os. Er snot i lommen egentlig finere end snot på gulvet? Nej, vel? Og inden vi ser os om, er vi langt inde i en diskussion om åbenhed og tolerance. 

Det fjerde bind af Holbergs Epistler indeholder 147 essays, og emnerne er som sædvanlig mange og varierede. I dette bind hører vi bl.a. om teologi, astronomi, sprog, pædagogik, historieskrivning og madlavning. Vi får karakteristikker af en række historiske personer, fra Cæsar til Cromwell, og undervejs diskuteres spøgelser og hekse, forholdet mellem alkohol og sex – og om østers kan vokse på træerne.