Et paradoks er på spil i moderne velfærdsledelse. På den ene side er mødet med borgeren en åben og skabende proces, som er værdifuld i kraft af dens eget liv og ustyrlighed. På den anden side er det også en genstand, der skal kunne styres fra ministeriet eller rådhuset.

Denne bog følger fire offentlige topchefer og deres forsøg på at håndtere dette paradoks. På baggrund af chefernes praksisnære fortællinger gives en teoretisk beskrivelse af strategisk velfærdsledelse som en særlig metier. Deres praksis sættes både i forhold til den overordnede udvikling i statsformen og ledernes personlige udvikling. Hele denne proces søges bundet sammen i begrebet handlekraft.

Bogen er skrevet med særligt henblik på studerende på diplom- og masteruddannelser, men kan læses af alle med interesse i offentlig ledelse og velfærdssamfundets udvikling.