Hvordan kan man som offentlig virksomhed håndtere de rammer, der sættes for ens arbejde fra myndighedernes side gennem krav til evaluering, monitorering, kvalitetsudvikling og dokumentation? Hvordan udvikler man evalueringskapaciteten i organisationer, så praktikerne både laver evalueringerne og anvender dem fremadrettet som innovation af prakis i prakis? Hvordan skaber man en positiv tilgang til evaluering som et middel til innovation? 

Med fokus på relationer, mennesker, kontekst, anerkendelse og respekt, refleksion og læring, organisation, ledelse, udvikling og kompleksitet i praksis samt omverdenen lægges grundlaget for Innovativ evaluering. Selve evalueringsprocessen er med til at opbygge konsensus, solidaritet og fællesskab mellem interessenterne, og dermed bliver processen afsæt for samproduktion, læring og udvikling af praksis. Innovativ evaluering som tilgang har konstant fokus på indflydelse. Validiteten i tilgangen handler om anvendelse af evalueringen. Evalueringer bliver ikke skabt med indflydelse fra aktørerne men i relation med aktørerne. Fokus er på forbedringer – fokus på fornyelser er nedtonet.  

Innovativ evaluering handler om at anerkende og inddrage holdninger og positioner, hvorfor der her er tale om en evalueringstilgang og ikke et endegyldigt evalueringskoncept, der sætter punktum for evalueringsprofessionens faglige udvikling. 

Innovativ evaluering giver bud på, hvordan man relaterer menneskelige handlinger og resultaterne af disse handlinger på mikro-niveauet til makro-niveauet. Problemstillingen kan omformuleres som et fokus på, hvorvidt man forklarer evalueringens resultater ud fra struktur og lovmæssigheder (makro), eller hvorvidt man forklarer resultaterne ud fra enkeltpersoners unikke historie, kultur og for-forståelse (mikro).Evalueringsprocesserne reguleres, og aktørerne anspores og opmuntres til en yderligere indsats.