”Filosofferne har blot smigret samfundene forskelligt, det, det drejer sig om, er at provokere dem.” Med denne omskrivning af en kendt Marx-frase karakteriserer Peter Sloterdijk (f. 1947) indirekte sin egen opgave i dette essay om vor tids massetilbøjelighed til på én gang at inkarnere og selv ligge under for den forskelsløse foragt. Vi taler om nærhed, men lever i fremmedhed; vi fabler om kvalitet, men hengiver os til middelmådighed; vi hylder frihed, men lader os nøje med grydeklare tilbud; og vi kræver respekt, men viser (og modtager) kun foragt. Dén udvikling har sin egen historie, en historie om massens forvandling fra fysisk mylder og protest til medieformidlet isolation og følgagtighed – fra krævende fællesskab baseret på forskelle til banal rettighedskultur uden markører. Eller med endnu en Sloterdijk-turnering af de gamle mestre (Freud): ”Hvor identitet var, skal indifferens være”. Masse og foragt er en rystende – rystende præcis – afdækning af vor egen kultur netop nu, og det store essay, oversat af Hans Christian Fink, introduceres her af Steen Nepper Larsen.

Masse og foragt udkom første gang på dansk i 2002 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.