England under Anden Verdenskrig. Tyskerne bomber storbyerne. En ung pige og hendes mor er søgt i sikkerhed på landet. En dag får hun foræret en bog om de nordiske myter. Hun læser om den gamle germanske verden med dens hemmeligheder og undere - og undrer sig over, at germanere er det samme som tyskere: Hvordan var de gamle tyskere, og hvordan var de anderledes end dem deroppe på nattehimlen, som nu spreder død og ødelæggelse?
Især er hun optaget af historien om Ragnarok. Den store fortælling om afslutningen, om verdens undergang og gudernes eget endeligt, bliver hendes yndlingshistorie. Hvorfor bliver guderne selv tilintetgjort? Fordi de er så menneskelige? De er indskrænkede og dumme, de er grådige, de nyder at slås. De ved at Ragnarok er på vej, men er ude af stand til at forestille sig, hvordan de skal undgå katastrofen.
Under alle omstændigheder: Odin, Frej og Tor dør. Solen og månen bliver slugt af Fenrisulven. Midgårdsormen forgifter jorden. Alt bliver brændt i blodrøde flammer og druknet i kulsort mørke. Men pigen - "det tynde barn" som hun kaldes - skaber sin egen myte i sit hoved: Jorden vil blive ved med at forny sig, katastrofen efterfølges af genopstandelsen. Hun tror på levende væsners evige genkomst. Ligesom hun tror på vejret.