I 1700-tallets europæiske oplysningstænkning blev sansning af det skønne i natur, krop, tænkning og kunst et vigtigt emne, og kunst blev fra midten af det 18. århundrede udskilt som et særligt kulturelt felt. Emner om det skønne, smagsdom, kunstens autonomi og sansernes erkendelse kom i fokus. Derved blev grundlaget for moderne æstetisk teori og kunstforståelse etableret. Man stod over for en ny måde at tænke erkendelse, samfund, politik og antropologi på.

Den dag idag diskuterer vi temaer, som blev lanceret i 1700-tallet. Vi taler om dømmekraft, smagsdom, kunstens funktion og om æstetisering på alle niveauer. Der er en vis kontinuitet mellem 1700-tallets diskussioner af emner om smag, det skønne, det sublime og sansernes erkendelse, og diskussioner af tilsvarende emner i aktuel æstetik og kunstteori. De samme emner behandles, men med modsat fortegn. I 1700-tallet udviklede man systematisk nye æstetiske og kunstfilosofiske teorier, i dag diskuterer man kritisk disse under indtryk af modernisme, avantgarde, postavantgarde og nye medialiteter.

Teksterne i denne antologi er vigtige kildetekster for en nuanceret forståelse af den kulturhistoriske baggrund herfor. De er stadig aktuelle for moderne æstetik- og kunstteorier. Antologiens efterskrift givet en aktualiserende præsentation af temaet sansning og erkendelse med baggrund i antologiens tekster.