Historien om Telipinu stammer fra oldtidens Anatolien, de´t der idag er Tyrkiet. I senbronzealderen omkring 1300 f.Kr. hed det rige hittitterriget efter det folk, der boede der. Myten er fundet i hovedstadens bibliotek. Hovedpersonen er en ung gud, der hedder Telipinu. Han er meget vred og gal. Sa° rasende, at han ikke længere vil sidde i sit store tempel. Han har fa°et nok af menneskene, der ikke bringer ham de ofre han kunne ønske sig, og heller ikke gør det rigtigt. For at hævne sig løber han bort, væk fra byen og langt ud pa° steppen, for at gemme sig i naturen. Han lægger sig til at sove og ingen af de mange guder kan finde ham. Da Telipinu forsvinder, ga°r verden i sta° og ingenting gror og ingenting lever. Der er kaos. Hvordan Telipinu bliver fundet og af hvem handler myten om. Ma°ske har fortællingen om den forsvundne vrede gud været læst op til en eftera°rsfest, som blev fejret for at sikre landet frugtbarhed og regn. For na°r guden var borte herskede der tørke og hungersnød i landet. Myten er en af de helt centrale i Anatoliens historie fra den før-islamiske periode, og er her blevetoversat og gendigtet til dansk for første gang fra hittitisk, som er et ur-indoeuropæisk sprog. Historien er gendigtet fra originalteksten, sa°dan at børn og voksne kan deles om at lære denne ukendte myte fra Anatolien at kende, enten ved at læse selv eller fa° læst op. Fortællingen har ba°de en indledning, der sætter teksten i et historisk perspektiv, og den tager i sidste del fat pa° de bærende temaer, der dukker op. Bogen er illustreret, som de to andre bind af Sussi Bech, som er en af Danmarks bedste illustratorer kendt fra mange forskellige sammenhænge.Telipinu og vreden er nr. tre i serien: Kulturarvsfortællinger.