Denne bog stiller spørgsmålet, om folkekirken og den kirkelige frivillighed blev lokket ind i en blindgyde i forbindelse med Dansk Vestindien i årene 1902 til 1917. I 1902 var salg af øerne til USA sat til afstemning på Christiansborg. Folketinget vedtog med stort flertal at sælge øerne, men i det konservative Landstinget faldt salget ved stemmelighed. 

En hurtigt arbejdende rigsdagskommission pegede året efter på de tiltag, som skulle til for at gøre øerne til en rentabel forretning, for at forbedre livsvilkårene på øerne og for at gøre øerne mere danske. De kirkelige forhold beskæftigede kommissionen sig kun sporadisk med. Til gengæld tog Københavns daværende biskop Thomas Skat Rørdam initiativ og sendte en dynamisk præst fra Vor Frue kirke i København ud for at se på de kirkelige forhold i Dansk Vestindien. 

Resultatet blev en hektisk aktivitet de kommende år for at rette op på forholdene. Der blev opnået resultater, og der blev peget på, hvad der skulle gøres. Men folkestyret var lunkent i forhold til opgaven, der kom en verdenskrig i Europa og arbejderopstand på øerne i vejen. Øerne og deres indbyggere blev 1917 solgt til USA, og man kan efterfølgende spørge, om den kirkelige indsats blev andet end ”skønne spildte kræfter”. 

Læs bogen og døm selv.